Når vi udfører et el-tjek, er det med formål at afdække el-installationens funktionsdygtighed, både om de virker praktisk, men også sikkerhedsmæssigt.
Desværre oplever vi ofte at mange af de besigtigede installationer bærer præg af selvudført arbejde. Dette kan resultere i ulovlige el-installationer, hvilket i værste tilfælde kan være både livs- og brandfarligt.
Er du kommende husejer, er det dit ansvar at sikre dig, at husets el-installationer er både funktionsdygtige og lovlige, før du overtager boligen. Hvis ikke du sørger for dette, kan du risikere, at skulle stå til ansvar for farlige installationer, du aldrig har haft noget at gøre med, hvilket i mange tilfælde kan blive en dyr affære.
El-tjek er derfor ikke blot en sikkerhedsforanstaltning, det kan også hjælpe dig økonomisk på sigt.